Vi arbejder tæt sammen med både kunder og leverandører for at accelerere den grønne omstilling i vores branche. En af de vigtigste elementer i at drive udviklingen er uddannelse og nye kompetencer.
Solar School har, sammen med Schneider Electric, hjulpet SIF Gruppen med at skabe Danmarks første grønne servicevogn. Den er dokumenteret grøn fra inderst til yderst. Bilen kører på el, har solceller på taget, energieffektive og miljøvenlige produkter i bilen og en installatør, der er uddannet i at træffe bæredygtige valg både for kunden og sig selv.
For at installatørerne i bilen kan rådgive deres kunder om det mest bæredygtige valg, er det vigtigt, at de er uddannet til det. SIF Gruppen ønskede hjælp til at udarbejde et træningsprogram og kontaktede i den forbindelse Solar, som sammensatte et forløb til løft af kompetencerne inden for bæredygtighed blandt SIF Gruppens medarbejdere.
Vi har meldt os som Bronzepartner hos Ungdommens Røde Kors. Igennem partnerskabet er vi med til at Ungdommens Røde Kors hver dag kan skabe øjeblikke, der forandrer fremtiden for udsatte børn og unge over hele landet. De unge er enormt vigtige for fremtiden, og ved at sætte tidligt ind, kan vi gøre en endnu større forskel.