Konkurrencebetingelser

1. OM KONKURRENCEN OG ARRANGØRER
Konkurrencen arrangeres og udbydes af:

Solar Danmark A/S
CVR: 15908416
Industrivej Vest 43
6600, Vejen

Du kan kontakte os via vores e-mail: kundeservice@solar.dk eller pr telefon 76 52 70 00 inden for vores åbningstider, som er mandag-torsdag: 07.00-16.00, fredag 07.00-14.00.

Solar Danmark A/S (herefter ”Solar”, "vi", "os" eller "vores") er dataansvarlig for behandlingen af de oplysninger, du afgiver ved din tilmelding til konkurrencen.

2. HVEM KAN DELTAGE?
Konkurrencen er åben for alle personer over 18 år, som tilmelder sig.

Personer, der er ansat hos Solar, kan ikke deltage i konkurrencen.

Betingelserne for at deltage i konkurrencen herudover angivet under punkt 3 og 4 nedenfor.

Solar forbeholder sig retten til at kontrollere, at en deltager opfylder konkurrencebetingelserne.

3. HVORDAN DELTAGER MAN?
Du deltager ved at oplyse din e-mail (og evt. dit telefonnummer) samt acceptere disse vilkår.

4. VILKÅR
For at deltage i konkurrencen, skal du oplyse din e-mail (og evt. dit telefonnummer) samt give samtykke til at modtage markedsføringsmateriale på e-mail (og evt. på SMS) fra Solar A/S.

Dit samtykke til markedsføring er gengivet i vores ”Information og vilkår for nyhedsbreve”.

5. PRÆMIER OG PRÆMIEUDTRÆKNING
Oplysninger om konkurrencens varighed, præmien/præmierne og udvælgelsesprocessen er angivet ved selve tilmeldingen af konkurrencen. Såfremt du har spørgsmål hertil, er du velkommen til at kontakte os via vores e-mail: kundeservice@solar.dk.

Præmien/præmierne kan ikke ombyttes til kontanter eller andet.

Vinderen/vinderne af konkurrencen udtrækkes tilfældigt. Du deltager i konkurrencen med ét lod, når du har tilmeldt dig konkurrencen. Din samlede vinderchance afhænger dermed af dit antal lodder i konkurrencen samt antal lodder, alle øvrige deltagere i konkurrencen har opnået.

Vinderne udtrækkes og bliver kontaktet direkte på den afgivne e-mail (og/eller evt. telefonnummer) umiddelbart efter præmieudtrækningen. Udtrækningen er ikke offentlig tilgængelig.

Vindernes navn eller andre personoplysninger vil ikke blive offentliggjort uden dit samtykke.

Præmien/præmierne sendes ud til vinderen/vinderne kort tid efter udtrækning af vinderen/vinderne. Præmien/præmierne kan afhentes af vinderen/vinderne efter nærmere aftale med Solar.

Der udtrækkes ikke en alternativ vinder i det tilfælde, hvor det ikke har været muligt at overrække præmien/præmierne til vinderen/vinderne, eksempelvis pga. vinderne ikke har oplyst sin adresse eller afhentet præmien.

6. BEHANDLING AF PERSONOPLYSNINGER I FORBINDELSE MED KONKURRENCEN
Når du deltager i konkurrencer udstedt af Solar, behandler vi personoplysninger om navn, e-mail, (evt. dit telefonnummer, såfremt du har oplyst herom) og besvarelse til den pågældende konkurrence.

Vi behandler dine personoplysninger med henblik på administration af konkurrencer, udtrækning af vindere mv.

Vores grundlag for behandlingen er vores legitime interesser i at afvikle konkurrencen og rette henvendelse til vinderen efter databeskyttelsesforordningen artikel 6(1)(f).

Solar opbevarer oplysninger om dig i 5 år, når du udtrækkes som vinder i konkurrencen. Udtrækkes du ikke som vinder, slettes din e-mail (og evt. dit telefonnummer) umiddelbart efter, at vinderen er udtrukket. Du skal være opmærksom på, at hvis vi har din e-mail (og/eller dit telefonnummer) i anden henseende, så omfatter sletning ikke din e-mail (og/eller dit telefonnummer) generelt set, men alene i forhold til din afgivelse af oplysningen for at deltage i konkurrencen.

Som registreret person har du ret til at anmode Solar (som er den dataansvarlige) om indsigt i og berigtigelse eller sletning af personoplysninger om dig eller anmode om begrænsning af behandlingen vedrørende oplysningerne om dig. Du har også ret til at gøre indsigelse mod behandlingen. Du kan læse mere om dine rettigheder i Datatilsynets vejledning om de registreredes rettigheder.

7. SPØRGSMÅL ELLER KLAGER
Har du spørgsmål, kommentarer, eller ønsker du at klage over konkurrencen eller vores behandling af dine personoplysninger, er du velkommen til at kontakte os på kundeservice@solar.dk.

Du kan herudover også indgive en klage over konkurrencen, herunder markedsføringen, til Forbruger-ombudsmanden på https://www.forbrugerombudsmanden.dk/kontakt/ 

Du har ret til at indgive en klage til Datatilsynet, hvis du er utilfreds med den måde, vi behandler dine personoplysninger på. Du finder Datatilsynets kontaktoplysninger på www.datatilsynet.dk.