Ny belysningsstandard DS/EN 12464-1:2021

Den 1. januar 2022 trådte en
ny version af standard DS/EN 12464 i kraft.

Den nye version, DS/EN 12464-1:2021, indeholder en række væsentlige ændringer, der skal sikre design af bedre lys på arbejdspladserne, dvs. f.eks. kontor, møderum og skolebelysning.

Download PDF'en her

Hvad er nyt?

De danske særregler, det nationale danske anneks, er udfaset, og den europæiske standard er blevet skærpet.

Med den nye version er der kommet nye supplerende krav:

  1. Nyt krav til minimum belysningsstyrker på væg / loft:
    > Min 150 lux med regelmæssighed på 0,1 på vægge
    > Min 100 lux med regelmæssighed på 0,1 på lofter

  2. Krav til cylindriske middelbelysningsstyrker i aktivitetsområdet
    > Den gennemsnitlige cylindriske belysningsstyrke må ikke være mindre end 150 lux med regelmæssighed på min 0,1
    > Beregnes i 1,2 m højde for siddende personer og 1,6 m for stående personer

Og hvad betyder det så?

Når krav til belysningsstyrker på loft og væg skal overholdes, kan man sjældent nøjes med 300 lux som almen belysning, hvis der anvendes indbygningsarmaturer - typisk 60x60 armaturer. Anvendes disse armaturtyper, skal der i visse tilfælde fremover anvendes op til 30% flere armaturer. Man kan ikke blot anvende armaturer med højere lumenpakke, idet der fortsat er krav til max. blænding og regelmæssighed.

 

 


Hvad skal jeg ellers vide?

- ”Modificeret” (højere lux-niveau under særlige omstændigheder / arbejdsforhold)

- UGR-tabeller på armaturet skal anvendes og vedlægges beregning. Værdier fra DIALUX er ikke længere nok

- Randzone er fremover 15% af lokalets mindste mål, dog max 0,5 m

- Der er også kommet krav til højere min. lux-værdier i en række områder, herunder klasselokaler hvor der nu skal være 500 lux. Se tabeller i den nye standard

 

 

 

Husk dialogen med din belysningsleverandør!

1) Bliv enige om, hvordan udbudskravene skal fortolkes

2) Få vished for, at der er projekteret i.h.t gældende regler.

Mere info

solarschool.dk kan du tilmelde dig et kursus i regler, love og standarder indenfor belysningsteknik.

 

Kontakt

Har du spørgsmål eller brug for hjælp?

Kontakt vores belysningsspecialister

Om Solar

Solar Light er markedsleder på det danske belysningsmarked og har Danmarks største lager af belysning. Vores sortiment består af 4.200 forskellige standardarmaturer, og derudover kan vi tilbyde specialløsninger i alle afskygninger. Kontakt os for teknisk viden, sparring, rådgivning og beregning.