Intelligent lyssystem til Esbjerg Havn

 

Det er ganske særlige betingelser, der gælder, når der skal laves lysstyring på store arealer. Og dette var bestemt også tilfældet, da Solar Light blev valgt til at lave et sikkerhedsfremmende og modstandsdygtigt lysstyringssystem på den 120.000 m² store udvidelse af Esbjergs industrihavn. 

For at sikre sig, at de tunge transportlastbiler kan bevæge sig sikkert ud og ind af havneområdet, krævede det således en skræddersyet lysløsning, der imødekom havnens høje krav til både sigtbarhed, pålidelighed og personsikkerhed. 

For at skabe præcis og sikker lysstyring over så stort et areal, kræver det at man skaber en fleksibel løsning, hvis man ikke vil bruge uhyrlige summer på energi og vedligehold, fortæller Henning Seider, der er belysningskonsulent hos Solar Light

Derfor skabte Solar Light et intelligent lyssystem, der ved hjælp af SLC Control-software gør det muligt at regulere lyset på store afstande uden brug af kompliceret centralstyring. På hele pladsen blev der installeret 25 meter høje gittermaster monteret med FL20 700 watt LED-amatører udstyret med DALI-drivere, som gør det muligt at kommunikere med SLC Control-systemet og tilmed fungerer som signalforstærkere, der eliminerer problemer med afstand og gør det let at koble nye lyspunkter på det nuværende system.

FL20 er en af klassens stærkeste projektører i forhold til både lysstyrke og pålidelighed - den kan tåle al slags vind og vejr, og med en levetid på 100.000 timer har den samtidig et utroligt lavt vedligeholdelsesbehov. 

Lyssystemet på industrihavnen skulle tilmed skabes uden at gå på kompromis med ingeniørernes eksisterende plantegning, hvorpå masternes placering var bestemt. En opgave, som Solar Light løste ved at lave en detaljeret lysberegning over området og de forudbestemte masteplaceringer, som tydeliggjorde de problemområder, hvor der var brug for særlig konfiguration. 

Hele systemet er sat op, så det let kan udvides, omprogrammeres og tilkobles videostyring.

/globalassets/shared/concepts/solar-light/cases/esbjerg_2.png
/globalassets/shared/concepts/solar-light/cases/esbjerg_3.jpg
/globalassets/shared/concepts/solar-light/cases/esbjerg_4.jpg
/globalassets/shared/concepts/solar-light/cases/esbjerg_5.jpg