Københavnsk skole har fået en lys makeover
Lys er en nødvendighed i alle bygninger, og som arkitekt kan man vælge diskret at skjule lyskilderne, så de ikke stjæler for megen opmærksomhed - eller bevidst anvende dem til at fremhæve rummets arkitektur, og måske endda gøre lyskilderne til en aktiv del af interiør-designet.
Cubo Arkitekter, der har tegnet bygningen, som rummer Dansk Talent Akademi i Holstebro bymidte, har valgt den sidstnævnte model.
Cubo Arkitekter har valgt at gøre lyskilderne til et bevidst synligt element i deres interiør-design, og i tæt samarbejde med EL:Con og Solar Light har de udsmykket rummene i den prisbelønnede bygning med Solar Lights LQ60 armaturer anvendt i forskellige kreative opsætningsmønstre.
I visse dele af bygningen løber armaturerne ubrudt i lange bånd fra væg til væg, og i andre rum løber indbyggede LQ60 armaturer som lysende fartstriber i loftet, hvilket giver en helt special visuel effekt.
Alt i alt har EL:CON monteret 385 meter LQ60 Alu armaturer i afmålte længder- målt op på byggepladsen. Alle armaturer dagslysreguleres via sensorer i de forskellige rum.
LQ60 armaturet er en designmæssig meget enkel armaturserie, der giver mulighed for at lave gennemgående ubrudte lyslinjer, både som indbygget og som eksternt armatur. Armaturerne kan monteres enkeltvis eller bygges sammen. Derudover er det muligt at skræddersy armaturet i specialproducerede mål. Armaturet har et forbedret lysudbytte, der udnytter den nyeste og mest effektive LED-teknologi.
Dansk Talent Akademis bygning danner rammen om Talentakademiets uddannelser inden for musik, kunst & design, dans samt musical & teater, og rummer desuden 29 studieboliger til eleverne, som er unge mellem 15 og 25 år.
Bygningen, der i 2018 vandt en arkitektpris, er formet som en kube med nederste del let forskudt, nærmest som hvis man drejede den ene side af en Rubik's-terning. Forskydningen fungerer som en åbning af den umiddelbart lukkede kubiske form, hvilket understreges af stueetagens glasfacade, og de lange baner af lys, der løber fra væg til væg i loftet bag glasfacaden.