Et godt og trygt overblik
Parkeringsområder er ofte store områder, hvor belysningen skal give et godt overblik og tryghed for alle, der færdes der.
En veldesignet belysningsløsning gør det nemt at navigere, læse skilte og generelt at orientere sig. Den er robust og virker under alle vejrforhold og temperaturer. Men den skaber også tryghed for den medarbejder, der lukker og slukker om aftenen.
Belysning af parkeringspladsen skal være flot og økonomisk
For mange virksomheder og offentlige institutioner spiller det samtidig en rolle, at løsningens design udstråler kvalitet og matcher bygningernes stil. Og så er økonomien naturligvis altid vigtig – en høj og veldokumenteret virkningsgrad sikrer, at kunden får en optimal lysmængde for sit energibudget.
Brug Solar Lights store produktprogram til at sammensætte den løsning, der lever op til alle kravene i den opgave, du står med.