Godt lys styrker salget!
Belysningen i en butik har en stor effekt på salget. Med en god lyssætning kan der skabes en behagelig stemning, der tiltrækker kunder og får dem til at opholde sig i butikken i lang tid.
Ud over en god atmosfære skal butiksbelysningen naturligvis præsentere varerne fra deres bedste side. Og gengive farverne korrekt. Vi har vist alle prøvet at stå i en butik og have besvær med at afgøre, om trøjen nu var mørkeblå eller måske i virkeligheden sort.
I butikker med forskellige varetyper, fx stormagasiner, skal lyset tilpasses de forskellige afdelinger. Tøj kræver en anden belysning end fødevarer, der igen adskiller sig fra vinafdelingen.
Butikker er også arbejdspladser. Lyset skal designes, så det skaber optimale arbejdsforhold for de ansatte. Fx skal medarbejderne i kasseområder kunne se farver, tal og tekst klart – samtidig med, at lyset ikke må reflektere i kasseterminalernes skærme.
Med moderne LED-belysning kan enhver butik få den skræddersyede løsning, der præcist matcher behovet. Sammensæt den perfekte løsning med kvalitetsprodukter fra Solar Lights store sortiment.