Solar udfaser gas og installerer varmepumper på egne lokationer
Alle gasinstallationer blev udfaset på samtlige Solar-lokationer i Danmark i 2022. I dag er der tre kæmpe varmepumper, der forsyner Solars centrallager samt det nye høj- og AutoStore-lager på ca. 60.000 m² med varme.
Det er Solars mål at skifte til vedvarende energikilder, for at opfylde ambitionen om at blive fri af fossile brændsler inden udgangen af 2030. På den helt korte bane skal alle Solar-ejede bygninger i Danmark operere på 100% vedvarede energi inden 2023, og det er grøn energi, som enten er købt fra det centrale forsyningsnet eller produceret i eget regi f.eks. vha. solceller.
Da Solar i begyndelsen af 2022 stod for at udvide sit centrallager i Vejen, var det en optimal timing at udskifte de gamle gasfyr til nye energibesparende luft til vand-varmepumper. Samtidig styrker det Solars grønne profil og accelererer den grønne omstilling i koncernen.
Installation af varmepumper accelererer den grønne omstilling
Med de svingende gaspriser, er varmepumper langt mindre sårbare overfor udsving sammenlignet med gas, og det kan derfor betale sig at konvertere til mere energioptimale løsninger som varmepumper, og gerne drevet af grøn strøm frem for fossile brændstoffer.
På taget af centrallageret har Solar installeret et luft til vand-varmepumpeanlæg, der består af tre store varmepumper, som forsyner centrallageret samt det nye højlager og AutoStore-lager med varme.
”For Solar er de svigende gaspriser endnu et stort incitament til at skifte til varmepumper, og med udsigt til stigende CO₂-afgifter, er situationen gået fra at være et grønt tiltag til også at være et økonomisk og rentabelt tiltag”, fortæller salgsdirektør Dennis Jeppesen, Klima og Energi hos Solar Danmark A/S.
6,6mio.
696.000DKK
3,2mio.
2år
Store besparelser på varmebudgettet og attraktiv tilbagebetalingstid
Med de nye varmepumper forventer Solar, at den årlige besparelse i energiforbruget bliver ca. 1.373.000 kWh, og det svarer til ca. 275 boligers årlige strømforbrug. Da Solar traf beslutning om at installere varmepumper, forventede man en besparelse på 700.000 kr. om året.
”Med den samlede investering på 6,6 mio. kr. i den nye luft til vand-varmepumpeanlæg samt energitilskud fra staten, forventer Solar en tilbagebetalingstid på 2 år, så sammenholdt med at vi omstiller til en grøn og bæredygtig løsning, er det også en meget attraktiv investering for Solar”, uddyber Dennis Jeppesen.
Simpel installation og uhindret drift
Det nye luft til vand-varmepumpeanlæg består af tre varmepumper og erstatter de to tidligere gasfyr, hvoraf det ene gasfyr i forvejen stod til udskiftning. Varmepumperne, som er placeret på centrallagerets tag lige over det eksisterende fyrrum, er installeret som et kaskadesystem, så varmepumperne styres og belastes optimalt.
Varmepumpernes placering på taget er optimalt, da det er tæt på den eksisterende gasfyrsinstallation, og det betød, at installationen kunne udføres let og gnidningsfrit med korte rørtræk til den nye varmepumpeinstallation. Desuden sparer Solar også plads på udendørsarealerne.
”Varmepumpeanlægget blev præfabrikeret og efterfølgende samlet på centrallagerets tag. Installationsprocessen forløb gnidningsfrit, hvor det var en stor fordel at de nye varmepumper blev installeret i umiddelbar nærhed af gaskedlerne. Hele processen inklusive installation og opstart tog et par måneder, og vi havde kontinuerlig varme i hele installationsperioden”, forklarer Dennis Jeppesen.
Solar har også installeret solceller på centrallageret tag, så vi er selvforsynende og driver varmepumperne med grøn strøm.
Reducerer udledning af CO₂ og sparer på CO₂-afgiften
De stigende priser på gas samt udsigten til markant højere CO₂-udgift for alle industrivirksomheder betyder at overgangen til de grønne energiløsninger bliver endnu mere aktuelle og nødvendige.
Med industriens lave elafgifter er varmepumper både billigere i drift, og de reducerer CO₂-udslippet markant. Et gasfyr producerer i snit 1 kWh varme pr. 1 kWh tilført energi, hvorimod en varmepumpe producerer ca. 3,5 gang så meget varme pr. 1 kWh tilført energi – og dermed reducerer man udledningen tilsvarende ved at skifte til en varmepumpe.
Solar har beregnet, at med udgangspunkt i sidste års energiforbrug på centrallageret, medfører udskiftningen til de nye varmepumper en besparelse svarende til 261 tons CO₂ – så det er en yderst attraktiv løsning taget såvel det økonomiske som det grønne regnskab i betragtning.
Fakta om varmepumpeinstallation
Løsning: Installation af luft til vand-varmepumpeanlæg på centrallagerets tag i Vejen.
Installation af luft til vand-varmepumpeanlæg i alt tre varmepumper af typen Monoblock med fordamper og kondensator i en enhed.
Installeret i kaskadesystem, så varmepumperne styres og belastes optimalt.
Varmepumperne er installeret i moduler og forberedt til udvidelse.
Varmepumperne anvender Propan kølemiddel med meget lav GWP (Global Warming Potential).
Opvarmet areal:
40.000 m² centrallager + ca. 20.000 m² nyt højlager og AutoStore-lager, i alt ca. 60.000 m².
Energiforbrug, omkostninger og CO₂-udledning ved gas og varmepumper:
Klimakorrigerede tal og priser for år 2022.
Gas
Gasforbrug: Ca. 171.000 m3 gas/år
Energiforbrug: Ca. 1.800.000 kWh
Energiomkostninger: Ca. 3.600.000 kr. (1,99 kr./kWh år 2022 priser)
CO2-udledning: Ca. 370 tons CO2.
Varmepumpe
Energiforbrug: Ca. 297.000 kWh
Energiomkostninger: Ca. 336.000 kr. (1,13 kr./kWh år 2022 priser)
CO2-udledning: Ca. 81 tons CO2.
Besparelse
Gasforbrug: Ca. 171.000 m3 gas/år
Energiforbrug: Ca. 1.373.000 kWh
Energiomkostninger: Ca. 3.600.000 kr. (2022 priser)
CO2-udledning: Ca. 289 tons CO2.
Tilskud: 696.000 kr.
Investering: 6.600.000 kr.
Opsummering
Energiomkostninger gas: Ca. 3.600.000 kr.
Energiomkostninger varmepumpe: Ca. 336.000 kr.
Årlig besparelse: Ca. 3.250.000 kr.
Tilbagebetalingstid: 2 år