Hotel VejleFjord forbedrer CO2-regnskab med varmepumper

Hotel VejleFjord har reduceret deres CO2-udslip med 1000 ton på bare tre år. En stor del skyldes skiftet fra gas til varmepumper. 

Opvarmet areal

1200m2

CO2 reduktion

1000tons

Tilbagebetalingstid

3år

/globalassets/shared/climate-and-energy/industrial-solutions/vejlefjord/flemming_web.jpg

Det har sine udfordringer at energirenovere bygninger fra 1900-tallet. På Hotel VejleFjord har de været igennem processen ad flere omgange – både med nye vinduer, efterisolering, rensningsanlæg og nu også varmepumper. Det gamle hotel, der tidligere var et sanatorium, har udskiftet gas med to varmepumper fra ThermoNova, der nu opvarmer hotellets cirka 1200 kvadratmeter.

”Vi har en drøm om at blive CO2-neutrale på hotellet i 2030, og skiftet til varmepumper har været med til at reducere vores CO2-udslip fra 1800 ton om året til 800 ton om året,” fortæller hoteldirektør Flemming Jakobsen og henviser til deres CO2-regnskab, der trods flere gæster og mere aktivitet de seneste år alligevel er forbedret markant.

”Det er helt klart den rigtige satsning, vi har lavet,” fortæller direktøren.

Hotellets store gasforbrug betyder, at der er en tilbagebetalingstid på investeringen på blot tre år. Og selvom økonomien er vigtig, så er der også andre årsager til at se på energirenovering generelt.

/globalassets/shared/climate-and-energy/industrial-solutions/vejlefjord/varmepumper1_web.jpg

”Jeg fokuserer på den lange bane. Når vores store kunder i fremtiden skal vælge konferencecenter, så vil de vælge det sted, som har et meget lavt CO2-aftryk. Og så kan vi også se, at det betyder meget i forhold til rekruttering. Den yngre generation har stort fokus på bæredygtighed og ordentlighed inden for det grønne område,” uddyber Flemming Jakobsen.

På grund af hotellets høje alder, har processen til varmepumper været længe undervejs. Ingeniører var på opgaven for at tjekke fundamentet, og hvad der var muligt i forhold til rør. Og der blev også lavet lydprøver.

”Vi var helt sikre på, at varmepumper var den rigtige løsning. Men vi var bekymrede for, om de ville larme, når nu de skulle stå tæt på værelserne. Men hotellets gæster kan hverken høre eller se varmepumperne,” fortæller Flemming Jakobsen.

Hotellet har desuden bygget et rensningsanlæg, som sparer dem for to millioner liter vand om året. Det næste skridt i energirenoveringen er solceller. 

Andre kunder med en ThermoNova-løsning

Case

Industrielle varmepumper hos ECCO

Skogiganten ECCO har energirenoveret deres hovedkontor og lager i Tønder. Fossile brændstoffer er skiftet ud med energi fra varmepumper, som udleder væsentligt mindre CO2. Et skridt på vejen mod ambitionen om at opnå energi-neutralitet ved koncernens hovedkontor i 2024.
Læs mere om løsningen
Case

Grøn omstilling i Salling Group

Salling Group investerer i grøn omstilling med varmepumper til alle Nettos butikker og hovedlager i Tyskland. Se hvordan de har nedbragt deres CO2-udledning med 510 tons om året med ThermoNovas produkter.
Læs mere om projektet
Case

Fabrik skifter gas ud med varmepumpe

Farve- og lakfabrikken Nowocoat har udskiftet deres gamle gasfyr med en industriel varmepumpe fra ThermoNova. Det har skabt bedre forsyningssikkerhed og besparelser på energiregningen. "Samtidig giver det en helt anden ro i maven", siger Ole Enevold Jensen.
Læs mere her
Kontakt

Læs mere om ThermoNova

Kunne en ThermoNova-varmepumpe være en løsning for dig? Du kan altid kontakte vores dygtige medarbejdere til en snak om dine muligheder. Find mere information om industrielle varmepumper og kontaktoplysninger her.
Find kontaktoplysninger