Er du vores nye kollega som Lagermedarbejder

Ansøg senest: 22-07-2024    ·   Lokation: Vejen

Vi er på udkig efter nye kolleger - skal du være en del af vores plukketeams på lageret i Vejen?

Om stillingen
Du bliver en vigtig spiller på holdet, da du er med til at sikre, at vores varer plukkes, så de kommer korrekt ud til vores kunder. Du kommer til at arbejde med såvel ”standardpluk” som ”specialpluk”, hvilket kræver en indsats og nøjagtighed, så kvaliteten forbliver den bedste. Du bliver en del af teamet på enten et af vores højlagre eller i et palleområde.

Arbejdstiderne er varierende i tidsrummet
Mandag til torsdag kl. 10:30 - 19:00 og fredag kl. 10:15 - 17:00.

Vi tilbyder

  • Sundhedsforsikring
  • Kantineordning med aftensmad mandag til torsdag
  • Overskudsdeling
  • Solar Family - et uddelingsinitiativ for medarbejdere i svære livssituationer
  • Interne coaches
  • Højt humør og god stemning blandt kolleger
  • Travle dage, hvor dagen er omme, inden du ser dig om
  • Fleksibel arbejdsplads

Dine personlige succeskriterier
Du tager ejerskab for dine opgaver, og din tilgang er, at alle opgaver er vigtige. Da vi er en dynamisk virksomhed med et godt sammenhold, skal du kunne se dig selv i en rolle, hvor du er villig til at hjælpe andre og være fleksibel – det er ånden hos os. Opgaverne løser du både selvstændigt og i samarbejde med kollegerne.

Du er den rigtige til jobbet, hvis:

  • Der er kvalitet i dit arbejde
  • Du er detaljeorienteret
  • Du er mødestabil
  • Du har truckcertifikat (påkrævet)

Er du nysgerrig efter at høre mere?
Kontakt afdelingsleder Dennis Jensen på +45 26 20 51 26 for en uforpligtende snak om stillingen.

Ansøg hurtigst muligt og senest den 22. juli
Vi gør opmærksom på, at vi afholder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet de rette kandidater. Send derfor dit CV m.v. hurtigst muligt og gerne allerede i dag. Vi glæder os til at høre fra dig.

I Solar ser vi mangfoldighed som en styrke og arbejder aktivt med diversitet, bl.a. som del af DI’s Gender Diversity Pledge. Vi opfordrer derfor kvalificerede, uanset baggrund, til at søge jobbet.

Lad os gøre en forskel sammen

Solar er en børsnoteret sourcing- og servicepartner inden for installation og industri. Ud over at tilbyde de bedste produkter til vores kunder, arbejder vi også med at skabe en mere bæredygtig branche, hvor vi tager en aktiv rolle i den grønne omstilling. Vi stræber efter at give vores kunder en mere effektiv hverdag. Ved hjælp af digitale løsninger, en stærk webshop samt logistik og services, arbejder vi sammen for at gøre arbejdsdagen lettere. Hos Solar bliver du en del af en international virksomhed med 3.000 ambitiøse kolleger i ryggen, som hver dag arbejder for at gøre en forskel for vores kunder, branchen og samfundet. Du får lov til at få indflydelse på vores virksomhed med dine gode ideer og gåpåmod. Vi tilbyder en arbejdsplads med fleksibilitet, overskudsdeling, sund kantineordning og mulighed for personlig og faglig udvikling.