Armaturserie, der er kendetegnet ved en særdeles høj effektivitet samt gode lystekniske egenskaber. Optikken er optimeret til at overholde krav til blænding i henhold til bestemte UGR-tal fastsat i DS/EN12464-1 standarden. Dette opnås ved en kombination af optiske linser og prismatiske refraktorer. De forskellige lystekniske varianter - direkte, direkte/indirekte eller asymmetriske lysfordelinger - giver mulighed for at optimere belysningsanlægget i forhold til den pågældende installation. Lysfordelingen for det direkte lys giver en høj udnyttelsesgrad, samt god regelmæssighed i rummet. Der anvendes LED teknologi samt drivere af højeste kvalitet, som også sikrer en behagelig og flimmerfri belysningsløsning. Serien findes med EL-drivere, hvor det er muligt at indstille fire forskellige lysstrømme med DIP-switch. Yderligere komfort og el-besparelse kan opnås ved valg af integrerede dagslys- og bevægelsessensorer. L-SENSE BT varianter kan kommunikere trådløst med andre L-SENSE BT armaturer, samt eventuelt kontakter i rummet. Funktioner programmeres let med en smartphone via Bluetooth.
Serien kan installeres i nye installationer, såvel som i forbindelse med energirenovering af bestående anlæg. Eksempelvis skoler, institutioner og kontorer.
Tekniske specifikationer
Effektiv lysstrøm
2700 — 3800 lm
Farvetemperatur
3000 — 4000 K
Kapslingsklasse (IP)
IP20
Kapslingsfarve
Hvid
Slagfasthed
IK05
Beskyttelsesklasse (IEC 60529)
I
Egnet til loftpendel
Ja
Egnet til loftmontage
Ja