Audiola springer ud som konglomerat
Radiogiganten Audiola i Kolding vil mere end at producere radioer og grammofoner. Virksomheden, der er datterselskab af Nordisk Solar Compagni, jagter intensivt nye forretningsområder.
Adm. direktør Jacob Jørgensen mener, at alt for mange har svært ved at gå uden for de vante stier. Udfordringerne i mellemkrigsårene og krisen i 30'erne har lært ham, at en succesrig selvskabt virksomhed ikke opstår af sig selv, men kræver forudseenhed, snarrådighed samt mod, vilje og evne til at turde tænke nyt og handle derefter.
Ganske som da 1. Verdenskrig lammede importen og salget af elmålere, mærker Jacob Jørgensen nu, at historien er ved at gentage sig. Krigen og besættelsens skrappe rationeringer og blokade af råvarer begrænser hurtigt Audiolas produktion af radioer. Denne gang er det ikke mangel på elmålere men knaphed på radiorør, der truer med at lamme Solars udvikling.
Han er klar over alvoren og ved, at der denne gang er meget mere på spil. Nu er det ikke bare den forretningsmæssige udvikling i Danmark, der kan blive stækket; men det kan også koste Solars begyndende fodfæste på de nyopdyrkede eksportmarkeder.
Hvis ikke Audiola søger nye veje og hurtig sadler om, vil det ikke være muligt at opretholde en profitabel produktion og mere end 200 arbejdspladser risikerer at forsvinde.
Hvordan produktionen opretholdes
Jacob Jørgensen lader derfor allerede i starten af krigen Audiola påbegynde en omstilling, således at man foruden at opretholde radioproduktionen også kan eksperimentere og udvikle nye produkter. For at holde hjulene i gang skal Audiola samtidig forsøge at blive underleverandør til de danske industrivirksomheder, der har mistet forsyninger pga. krigen.
Audiola begynder at fremstille forskellige elektriske artikler og varer af bakelit, der var et af de tidligste plastmaterialer. Pga. materialets varmeresistens og ikke-ledende egenskaber blev det ofte brugt til det ydre af radioer og telefoner. Allerede i 1942 er fabrikken underleverandør af udstansede chassiser til Telefunken i København. Omstillingen tager fart, der investeres i egen galvaniseringsafdeling, indkøbes maskiner og på trods af den indskrænkede radioproduktion er Audiola snart fuldt optaget af anden produktion. Planen lykkes!
Som følge af den udvidede produktion bliver pladsen dog hurtig trang og maskinparken for lille.
Bestyrelsen vedtager derfor at udvide fabrikken med en ekstra sidefløj og med opkøb af en lokal maskinfabrik lykkedes det, på trods af krigen, den snarrådige Jacob Jørgensen at fremskaffe den fornødne ekstra maskinkapacitet.
Klik her for at se avisudklip fra 1949 om Audiolas toiletsæder
I årene efter krigen tager udviklingen i Audiola eksplosiv fart
Efter krigen undergår fabrikken mange forandringer. Maskinparken moderniseres og udbygges i takt med at Audiola udvikler nye produkter. Da fabrikken ikke længere kan udbygges i baggården bliver bygningerne forhøjet med to ekstra etager. I bakelitafdelingen står nu moderne og nogle af Danmarks største bakelitpresser side om side, og man indfører treholdsskift for at følge med.
Og det går stærkt - overalt er der mangel på de mange elektriske artikler og bakelitvarer, som Audiola fremstiller. Foruden rekordsalg på hjemmemarkedet, opbygger Solar i løbet af en kort årrække en opsigtsvækkende millioneksport.
Foto fra galvaniseringsafdelingen i fabrikken
Fra baggården til industrihuset ”Fabriksgården”
I slutningen af 50´erne er Audiola en af Koldings største arbejdspladser. Produktionen er vokset, og det står klart, at Audiola ikke længere har mulighed for udvikle sig yderligere i baggården på Haderslevvej.
Jacob Jørgensen køber derfor i 1958 et nedlagt baneterræn af Kolding Kommune med henblik på at opføre et industrihus, der kan rumme Audiolas værktøjsafdeling og produktionsafsnit, Dansk Målerværksted samt være et moderne væksthus for lokalt iværksætteri og etablering af nye virksomheder.
Et millionbyggeri igangsættes og ca. 1½ år senere står ”Fabriksgården” færdig. Med sine godt 100 meter lange og 14 meter høje facade og et samlet etageareal på 8.200 kvadratmeter, betyder det en udvidelse af Audiola på mere end 200 procent.
I de gamle fabriksbygninger på Haderslevvej forbedrer man de tilbageværende processer. Logistikken og arbejdsgangene bliver her optimeret og der foretages en mindre ombygning, således at der indrettes en lydisoleret hal til de helt store presser, som producerer større emner – blandt andet de efter datidens forhold meget revolutionerende og fornemme bakelit-toiletsæder.
I løbet af en kort årrække bliver Audiola, med knap 600 ansatte på Fabriksgården, områdets største arbejdsplads og virksomheden bliver kendt og respekteret underleverandør til betydende danske, tyske og hollandske industrivirksomheder, herunder Danfoss, Velux, LK-NES, Lego, Robert Bosch, Siemens, Philips m fl.
Baggården
De trange kår hos Audiola fører til en udvidelse i baggården på Haderslevvej. Her i videoen ser vi de mange kvinder, der arbejdede i produktionen samt, hvordan der graves ud til en kælder, før man opfører endnu en bygning i baggården.
"Fabriksgården"
Videoen viser hvordan Fabriksgården blev til. Vi får lov til at følge med i alt fra byggepladsen og rejsegildet på øverste sal til den svære opgave det var, at flytte det tunge maskineri på plads i bygningen.
Tiden efter 2. Verdenskrig
Efter 1. Verdenskrig stiger arbejdsløsheden kraftigt, og da 2. Verdenskrig bryder ud, bliver det ikke bedre efter rationering og blokade af import bliver indført.
Gennem 30’erne har arbejdsløsheden været stor. Omtrent hver tredje arbejder har været uden arbejde i de værste måneder i vinteren i 1939. Foråret 1940 skal bringe lysere tid, men i stedet kommer besættelsen. Og den ændrede råvare- og brændstofsituation viser sig hurtigt mærkbar for en lang række virksomheder. Hertil kommer mørklægningen, der også reducerer arbejdstiderne.
Mens 1. Verdenskrig er blevet efterfulgt af en periode med økonomisk krise, former tiden efter 2. Verdenskrig sig markant anderledes. De første 5-10 efterkrigsår er svære, men herefter oplever Vesteuropa i 1950’erne og 1960’erne et økonomisk boom, man ikke har set mage til tidligere.
I slutningen af 1950’erne er der høj økonomisk vækst i Europa - også i Danmark. Den økonomiske krise i det første årti efter besættelsen bliver afløst af en højkonjunktur fra cirka 1957. Der er fuld beskæftigelse, stor produktion og en høj materiel levestandard. Efterhånden eksporterer Danmark flere varer fra industrien end fra landbruget. Danmark er blevet et industrisamfund.
Jacob Jørgensen i pressen
Solars grundlægger var en betydningsfuld mand for lokalsamfundet i Kolding. Derfor blev der lavet et portræt af Jacob Jørgensen, bragt i Kolding Folkeblad i forbindelse med hans 70 års fødselsdag. Selv i en moden alder er han ikke færdig med at starte nye eventyr. På hans fødselsdag sender han sit første fragtskib ud på sin jomfrurejse. Nu er Jacob Jørgensen også rederi-ejer.
CV – Jacob Jørgensen
Kolding 1962
Personlige data:
Navn: Jacob Lauritz Jørgensen
Fødselsdato: Født den 17. januar 1891, Dansk statsborger
Fødselssted: Sønderborg, der på det tidspunkt hører under Tyskland
Civilstand: Gift i 1918 med Marie Andersen, Vamdrup
Børn: Harald Preben Jørgensen (06.01.1918) og Edith Jørgensen (20.01.1920)
Adresse: Strandvejen 9 Kolding
Uddannelse og erhvervserfaring:
1905 – 1906 Skibsdreng på det tyske skoleskib Potosi
1906 – 1909 Uddannes til skibskonstruktør ved værfter i Flensborg og Eutin, Tyskland
1909 – 1910 Ansættelse hos Blom & Vos, Hamborg samt Hamborg Elektricitetsværk
1910 – 1912 Ansat som rejsende/målertekniker ved Solar Zähler Werke, Hamborg
01.02.1912 Indvandrer til Danmark og repræsenterer det engelske firma Solar Works
21.07.1913 Stifter og daglig leder af Solar Elektricitetsmaaleren v/ Pedersen & Jørgensen
17.05.1919 Medstifter og daglig leder af Nordisk Solar Compagni, Jernbanegade 19, Kolding
1919 - 1920 Borgerskab som købmand i Kolding
01.12.1924 Stifter og medejer af selskabet Dansk Målerværksted, Kolding
1926 – 1928 Formand for erhvervsnetværket Kolding Fodsportsforening af 1915
1927 - 1943 Honorær tysk konsul i Kolding
1929 - 1933 Medlem af bestyrelsen for Kolding Sejlklub
1930 Adm. direktør i Aktieselskabet Nordisk Solar Compagni, Kolding
1931 – 1946 Direktør og bestyrelsesformand i A/S Skandinavisk Glødelampefabrik, Kolding
1934 – 1938 Bestyrelsesformand i A/S Kolding Ridehus, Dyrhavevej, Kolding
1938 Adm. direktør A/S Audiola Radio, Kolding
1960 Adm direktør i A/S Jacob L Jørgensen Holding Co
1961 Stifter og ejer rederiet Jørg Line
Personlige interesser og kvalifikationer:
Interesser: Elektricitetens udbredelse og de tilhørende forretningsmuligheder, skibe, sejlsport, heste og ridning
Sprog: Behersker dansk og tysk i skrift og tale
Købmand: Har udpræget sans for godt købmandskab, er innovativ og en igangsætter
CV – Nordisk Solar Compagni
Virksomhedens data:
Navn: Nordisk Solar Compagni A/S (NSC)
Grundlagt: 17. maj 1919 i Kolding
Stiftere: Jacob Jørgensen og Herluf Sørensen
Adresse: Haderslevgade 25, Kolding
Idegrundlag: Fabrikation og handel, elektriske artikler og radio en gros
Vigtige hændelser:
17.05.1919 Interessentselskabet Nordisk Solar Compagni ved Jørgensen og Sørensen stiftes på Rendebanen 6, Kolding
1923 Virksomheden flytter til Haderslevgade 21-23, Kolding
1924 Måleraktiviteterne udskilles i selskabet Dansk Målerværksted, Kolding
1925 Radioproduktion etableres under navnet Audiola Radio i Kolding
1926 Rørcentralen ved havnen i Kolding
1928 NSC køber en del af ejendommen, Haderslevgade 21-23 i Kolding
1929 Filialer i Aarhus og Nykøbing Falster
1929 Eksport af Audiola-radioapparater og radiomateriel
1930 NSC omdannes til Aktieselskabet Nordisk Solar Compagni
1930 Filial Kattesundet 21, Aalborg
1931 Skandinavisk Glødelampefabrik
1931 Salgsafdeling i Valkendorfsgade, København
1936 Filialer i Esbjerg 01.05 og København 01.06
1938 Audiola omdannes til Aktieselskabet Audiola Radio
1938 NSC køber ejendommen Haderslevvej 25, Kolding
1939 Filial etableres i Odense
1942 NSC overtager Jeppesens Maskinfabrik i Kolding
1943 Udvidelse af Audiola fabrikken i baggården
1945 Prokurist Harald Jørgensen afløser bestyrelsesmedlem Herluf Sørensen og indtræder i bestyrelsen for A/S Nordisk Solar Compagni
1946 Skandinavisk Glødelampefabrik ophører
1949 Dommer Johannes Borum indtræder i bestyrelsen
1950 Kraftig udvidelse af Audiola fabriksbygningen i baggården
1950 Harald Jørgensen udnævnes til underdirektør
1953 A/S Nordisk Solar Compagni børsnoteres
1953 Filial etableres i Holstebro
1953 Harald Jørgensen udnævnes til direktør og medlem af direktionen
1954 Bestyrelsen udvides til 5 medlemmer Fabrikant N Jeppe Juhl (formand), Dommer Johannes Borum (næstformand), Direktør Harald-Houlberg Nielsen, Adm. direktør Jacob L Jørgensen og direktør Harald Jørgensen
1955 Solar Holding stiftes
1955 Prokurist Jørgen Borum udnævnes til direktør for regnskab og økonomi
1956 Professor, dr. Polit. Jørgen Pedersen afløser bestyrelsesmedlem Houlberg-Nielsen og indtræder i bestyrelsen for Nordisk Solar Compagni
1956 Audiola radioproduktion ophører
1956 Audiola Radio omdannes til produktionsselskabet Audiola A/S
1957 Forstander for Kolding Købmandsskole Robert W Crüger afløser Johannes Borum og indtræder i bestyrelsen for Nordisk Solar Compagni
1957 Filialer etableres i Randers og Vejle
1960 Fabriksgården (9.000 kvadratmeter) bygges på sydbaneterrænet i Kolding
1961 Audiola A/S etablerer produktionsafdelinger i Glostrup og Vejen
1961 Prokurist C. P. Ørssleff udnævnes til direktør
Direktion og bestyrelse:
Direktion: Adm. direktør, Konsul Jacob Lauritz Jørgensen og direktør Harald P. Jørgensen
Bestyrelse: Professor, dr. Polit. Jørgen Pedersen, Aarhus. Prokurist Henning Ivan Juhl, Kastrup. Forstander Kolding Købmandsskole Robert Wilhelm Crüger, Kolding