Generationsskifte på vej hos Nordisk Solar

Nordisk Solars grundlægger Jacob Jørgensen, der fyldte 70 år i starten af året, udnævner direktører og kører næste generation i stilling. Den foretagsomme adm. direktør Jacob Jørgensen, er som købmand, fabrikant, rederiejer, bygherre og ejendomsbesidder kendt og respekteret i det danske erhvervsliv.

Med rettidig omhu lader Jørgensen sig nu i direktionen flankere af sønnen direktør Harald Jørgensen, der til daglig leder Solars forretninger i København, svigersønnen økonomidirektør Jørgen Borum samt firmaets merkantile direktør C P Ørssleff.  

Det er stadig den samme kaptajn der står ved roret, men nu flankeret af dygtige styrmænd på broen. Kursen bliver sat, der er vind i sejlene og næste generation er på vej.


Nordisk Solars hovedsæde på Haderslevvej i Kolding

Nærhed og nærvær   
Jacob Jørgensen sætter straks den overordnede målsætning og retning for Solars videre udvikling. Parolen for de nye direktionsmedlemmer er klar og utvetydig. Solar skal fæstne og udbygge sin position som værende:
- Danmarks førende elgrossist
- landsdækkende med et kundenært filialnet 
- producent af belysning og elmateriel                                 

Solar skal i alle henseender være tæt på kunderne – dels fysisk med et landsdækkende og kundenært filialnet men også i et samarbejdsmæssigt nærvær evne at lytte og forstå kundernes hverdag, behov og muligheder.

Solar skal med nærhed og nærvær have fingeren på markedets puls, evne hurtig omstilling og være først til at transformere markedets vekslende behov og muligheder til forretning og øget kundeværdi.   

Markedsvækst og udbygning af filialnettet   
Allerede i slutningen af 1950'erne begynder opsvinget i dansk økonomi. Der er højkonjunktur, den gennemsnitlige vækstrate ligger på ca. 5 % og den deraf øgede velstand forplanter sig hastigt i starten af 1960'erne til Danmark historiens største byggeboom af parcelhuse. 

Hvor der i 1958 blev bygget ca. 20.000 nye boliger om året vokser antallet hastigt til 50.000 enheder. Det gigantiske opsving medfører øget velstand og udløser markant øget forbrug. 

Væksten forplanter sig omgående til rekordagtige top- og bundlinje tal i Solars årsregnskaber. Solar sælger ikke kun elmateriel til de mange nye boliger men sikrer også branchen et betydeligt salg af hvidevarer og småapparater gennem I/S El-Salg, som Solar med C P Ørssleff i spidsen er arkitekt for. (El-Salg er i dag, med mere end 160 butikker, en af Danmarks største indkøbskæder inden for hvidevarer, forbrugerelektronik, små el-apparater og belysning). 

I årene 1962 til 1966 realiseres målsætningen om et landsdækkende filialnet ved etablering af filialer i Sønderborg, Silkeborg og Frederikshavn. Enkelte af de eksisterende filialer flyttes til større og mere tidssvarende bygninger og resten ombygges og moderniseres med bl.a. åbne belysnings udstillinger.

Jacob Jørgensen, dør i en alder af 75 år i 1967. Direktør Jørgen Borum efterfølger Jacob Jørgensen i Solars bestyrelse.

Hvidevareudstilling hos Nordisk Solar


Demobus i Silkebord skal forklare danskerne, hvor meget de kan spare på varmeregningen ved at skifte til automatiseret varmestyring. Anno 1977.

Fra højkonjunktur til krise…oliekrise
Højkonjunkturen skaber forretningsmæssig medvind i Solar, og år for år skrives ”meget tilfredsstillende” i årsrapportens ledelsesberetning. Der er fokus på optimering og konsolidering, for den nye direktion er opmærksom på den risiko og sårbarhed, der ligger i Solars store afhængighed af udsving i Bygge– og Anlægssektorens aktiviteter.

Man får en lille forsmag herpå da omsætningen falder i 1963, hvor en hård vinter sætter ind og giver et længerevarende byggestop. En sammenfaldende årsag er også, at OMS'en indføres i 1962, og at Solar det år får en betydelig meromsætning, da håndværkerne gør store hamstringer inden OMS'en bliver pålagt.

Da oliekrisen 10 år senere med et slag rammer danskernes hverdag, stopper forbrugsfesten. Højkonjunkturen er forbi, og de efterfølgende år påvirker i svær grad mange elinstallatører i Solars kundekreds. I Solar har man i årene forinden skabt økonomisk kraft til at modstå krisen. I direktionen tager man markedets puls og indstiller sig på, med økonomisk indsats, at investere det, der kræves for at skabe fornyende aktiviteter, der kan løfte den danske el-branche.

Industriteknisk afdeling gør Solar mindre sårbar og afhængig af udsving i byggeriet
Direktør C P Ørssleff beslutter hurtigt at blikket skal rettes mod det mere teknisk betonede salg. Han lader i 1975, firmaets mangeårige medarbejder Poul Erik Nielsen oprette en central industri-afdeling i Kolding. Afdelingens første opgave bliver at sammensætte et industriteknisk produktprogram. C P Ørssleff har fulgt med i hvordan industrien over de seneste år har rationaliseret, effektiviseret og nu er begyndt at automatisere produktionen.  Han er overbevist om at industriautomation, der er industriens svar på tidens høje lønkrav og mangel på arbejdskraft, vil udvikle sig til et blomstrende marked.  

I 1976 ansætter C P Ørssleff og Poul Erik Nielsen salgsingeniører i en række af Solars filialer. Salgsingeniørernes primære opgave er at fremme salget til industrivirksomheder og institutioner.

Her ses et af de mange stillingsopslag fra perioden.

Oprettelsen af industriafdelingen og ansættelsen af salgsingeniørerne viser sig at få stor betydning og bliver startskuddet til at Solar, over en kort årrække, ændrer profil til ledende teknisk grossist.

Bare to år senere deltager Solar på Skandinaviens største industritekniske messe ”HI-77” i Herning med et betydeligt produktprogram inden for industriautomatisering.
 Annoncen her listede Solars imponerende produktprogram på HI-77 messen.

Samme år køber Solar 50 % af aktiekapitalen i elektronikvirksomheden Silcon i Kolding. Virksomheden har de seneste år udviklet og produceret en række avancerede elektroniske produkter. Erhvervelsen af aktieposten gøres med henblik på at skabe et produktions- og afsætningsmæssigt samarbejde med Audiola og Solars grossistforretning.

Farvel til en personlighed:
I 1980 dør Solars respekterede direktør Claes P. Ørssleff efter at have arbejdet for Solar i 35 år. Som ansvarlig for den merkantile side (Køb & Salg), havde han på mange måder været hovedmotoren i den drivkraft, der førte Solar frem til den position, som virksomheden nu indtog. I Elektroteknikerens nekrolog lød det: ”Claes Ørssleff vil blive husket som en af elbranchens allerstørste personligheder. Hans produktkendskab og viden om elbranchens forhold og struktur var legendarisk og han var højt værdsat såvel i leverandør- og kundekredse. Elbranchen er blevet fattigere ved Claes P. Ørssleffs død”.                                       

Som følge af direktør C P Ørssleffs død bliver Jacob Jørgensens sønnesøn prokurist Thorkild Thage-Jørgensen per 1. august udnævnt til underdirektør og medlem af direktionen. Prokuristerne Bent Jensen og Carsten H Ørssleff udnævnes til salgsdirektører medens prokurist Kurt Thisted udnævnes til økonomidirektør.

Næste kapitel i Solars historie bringes den 17. August 2019. 

 

CV

Harald P. Jørgensen

Personlige data:     
Navn: Harald Preben Jørgensen     
Fødselsdato: Født den 6. Januar 1918 
Fødselssted: Vamdrup     
Civilstand: Gift med Annelise Thage  
Børn: Thorkild Thage-Jørgensen, Vibeke Thage-Jørgensen, Agnete Thage-Jørgensen   
Bopæl: Plantagevej 68, Birkerød 

Uddannelse og erhvervserfaring: 
1936 Student og senere uddannet cand oecon ved Aarhus Universitet
1941 Volontør Laur. Knudsen A/S
1942 Indtræder i A/S Nordisk Solar Compagni
1945 Eneprokura og bestyrer af Rosenborggade filialen i København
1950 Udnævnes til underdirektør i A/S Nordisk Solar Compagni
1953 Udnævnes til direktør og medlem af direktionen
1960 Direktør i A/S Nordisk Solar Compagni med ansvar for køb og salg
1961 Medlem af direktionen i Nordisk Solar Compagni

Bestyrelsesposter, tillidserhverv mm.
1954 Bestyrelsesmedlem i A/S Nordisk Solar Compagni
1967 Formand for bestyrelsen i A/S Audiola
1968 Formand for bestyrelsen i A/S Jacob Jørgensen Holding  og Co, Kolding
1972 Formand for bestyrelsen i A/S Nordisk Solar Compagni, Kolding
Formand for FAFGEs Grossistsektion 
Repræsentant i Elbranchens Fællesråd
Formand for FABA - Foreningen af Fabrikanter og importører af Belysninger 
Medlem af Danmarks Elektriske Materiel Kontrol – DEMKO
1978 Formand for Solarfonden af 1978

Personale interesser og kvalifikationer:        
Interesser: Familie, kunst, form & design, jazzmusik             
Sprog: Behersker dansk, tysk og engelsk i skrift og tale       
Profil: Branche-købmand med nationaløkonomisk indsigt og passion for belysning.   

CV

Jørgen Borum

Personlige data:    
Navn: Jørgen Borum     
Fødselsdato: Født d. 30. April 1917  
Fødested: Middelfart       
Civilstand: Gift med Edith Jørgensen
Børn: Karin Borum, Niels Borum, Jens Borum   
Bopæl: Heimdalsvej 15, Kolding

Uddannelse og erhvervserfaring 
1941 Bankuddannet ved Kolding Folkebank
1942 Westholsteinischer Bank, Husum 
1943 Revisionsmedarbejder hos Centralanstalten for Revision, Kbh.
1947 HD i Regnskabsvæsen, Handelshøjskolen
1947 Leder af revisionen i SAS, København
1950 Eksamen i Statsautoriseret Revisor
1950 Lagermedarbejder hos Nordisk Solar Compagni i København
1951 Leder af regnskabsfunktionen i A/S Nordisk Solar Compagni, Kolding
1952 Prokurist i A/S Nordisk Solar Compagni 
1955 Underdirektør i A/S Nordisk Solar Compagni 
1960 Direktør i A/S Nordisk Solar Compagni 
1961 Medlem af direktionen i Nordisk Solar Compagni
1966 Direktør i A/S Audiola

Bestyrelsesposter, tillidserhverv mm.
1958 Formand for Kolding Handelsstandsforening
1960 I bestyrelsen for FAFGEs kreditorsektor 
1962 I bestyrelsen for A/S Audiola
1964 Formand for Kolding Købmandsskole
1965 Formand for Den Jyske Handelsstands Centralforening 
1965 Viceformand for Provinshandelskammeret
1965 Medlem af formandskabet for Erhvervenes Skatteudvalg
1966 Medlem af Den Danske Handelsstands Fællesrepræsentation
1967 Medlem af bestyrelsen for TRI-Data A/S
1968 Medlem af bestyrelsen for A/S Nordisk Solar Compagni
1968 Finsk konsul og modtager af Lejons Orden
1976 Medlem af bestyrelsen i Silcon Elektronik A/S, Kolding
1977 Formand for Fonden af 20. December

Personlige interesser og kvalifikationer:    
Interesser: Familie, Solar og lidt golf         
Sprog: Taler dansk, tysk og engelsk i skrift og tale     
Profil: Overordentlig kompetent finanskyndig strateg. Selvopofrende ansvarsbevidst Solarianer. Loyal og ydmyg for det som er skabt og givet.

CV

C P Ørssleff

Personal data:  
Navn: Claes Preben Ørssleff       
Fødselsdato: Født d. 1. Januar 1913   
Fødested: Store Andst     
Civilstand: Gift med Margit Ørssleff
Børn: Carsten Ørssleff     
Bopæl: Haderslevvej 25, Kolding 

Uddannelse og erhvervserfaring: 
1925 Realeksamen og efterfølgende uddannet i shippingbranchen
1935 AEG Dansk Elektr. A/S, København
1938 Chr Augustinus Fabrikker, København
1943 HD i forretningsorganisation, Handelshøjskolen
1945 Kontorchef A/S Nordisk Solar Compagni, Kolding
1950 Prokurist 
1960 Direktør i A/S Nordisk Solar Compagni med ansvar for køb og salg
1961 Medlem af direktionen i Nordisk Solar Compagni
1980 Dør efter kort tids sygdom

Bestyrelsesposter, tillidserhverv mm.
1949 Bestyrelsesmedlem i Kolding Reklameforening
1952 Bestyrelsesmedlem i Kolding Turistforening
1956 Formand for bestyrelsen i Kolding Salgs- & Reklameforening
1958 Præsident for Lions Club
1959 FAFGEs  Grossistsektion, Leverandørudvalget
1962 Bestyrelsesmedlem i A/S Audiola
1962 Bestyrelsesformand i I/S El Salg

Personlige interesser og kvalifikationer:       
Interesser: Familie, Foto, Roning, Teater og Kultur   
Sprog: Behersker dansk, tysk og engelsk i skrift og tale   
Profil: Handlekraftig, kompetent og passioneret købmand. Omtales som karismatisk fuldblods Solarianer, der igennem 35 års virke i Solar med stor organisatorisk talent, smidig forhandlingsteknik og energisk indsats, fik ting til at ske.  

CV – Nordisk Solar Compagni

Virksomhedens data:

Navn: Nordisk Solar Compagni A/S (NSC) 
Grundlagt: 17. maj 1919 i Kolding
Stiftere: Jacob Jørgensen og Herluf Sørensen 
Adresse: Haderslevgade 25,  Kolding
Idegrundlag: Fabrikation og handel, elektriske artikler og radio en gros 

 

Vigtige hændelser:
17.05.1919 Interessentselskabet Nordisk Solar Compagni ved Jørgensen og Sørensen stiftes på Rendebanen 6, Kolding

1923 Virksomheden flytter til Haderslevgade 21-23, Kolding

1924 Måleraktiviteterne udskilles i selskabet Dansk Målerværksted, Kolding

1925 Radioproduktion etableres under navnet Audiola Radio i Kolding    

1926 Rørcentralen ved havnen i Kolding                                                                   

1928 NSC køber en del af ejendommen, Haderslevgade 21-23 i Kolding

1929 Filialer i Aarhus og Nykøbing Falster

1929 Eksport af Audiola-radioapparater og radiomateriel

1930 NSC omdannes til Aktieselskabet Nordisk Solar Compagni  

1930 Filial Kattesundet 21, Aalborg

1931 Skandinavisk Glødelampefabrik

1931 Salgsafdeling i Valkendorfsgade, København

1936 Filialer i Esbjerg 01.05 og København 01.06

1938 Audiola omdannes til Aktieselskabet Audiola Radio   

1938 NSC køber ejendommen Haderslevvej 25, Kolding

1939 Filial etableres i Odense

1942 NSC overtager Jeppesens Maskinfabrik i Kolding

1943 Udvidelse af Audiola fabrikken i baggården 

1945 Prokurist Harald Jørgensen afløser bestyrelsesmedlem Herluf Sørensen og indtræder i bestyrelsen for A/S Nordisk Solar Compagni

1946 Skandinavisk Glødelampefabrik ophører

1949 Dommer Johannes Borum indtræder i bestyrelsen

1950 Kraftig udvidelse af Audiola fabriksbygningen i baggården  

1950 Harald Jørgensen udnævnes til underdirektør

1953 A/S Nordisk Solar Compagni børsnoteres

1953 Filial etableres i Holstebro

1953 Harald Jørgensen udnævnes til direktør og medlem af direktionen

1954 Bestyrelsen udvides til 5 medlemmer Fabrikant N Jeppe Juhl (formand),  Dommer Johannes Borum (næstformand), Direktør Harald-Houlberg Nielsen, Adm. direktør Jacob L Jørgensen og direktør Harald Jørgensen

1955 Solar Holding stiftes

1955 Prokurist Jørgen Borum udnævnes til direktør for regnskab og økonomi

1956 Professor, dr. Polit. Jørgen Pedersen afløser bestyrelsesmedlem Houlberg-Nielsen og indtræder i bestyrelsen for Nordisk Solar Compagni

1956 Audiola radioproduktion ophører

1956 Audiola Radio omdannes til produktionsselskabet Audiola A/S

1957 Forstander for Kolding Købmandsskole Robert W Crüger afløser Johannes Borum og indtræder i bestyrelsen for Nordisk Solar Compagni

1957 Filialer etableres i Randers og Vejle

1960 Fabriksgården (9.000 kvadratmeter) bygges på sydbaneterrænet i Kolding 

1961 Prokurist C. P. Ørssleff udnævnes til direktør

1963 Filial etableres i Sønderborg

1964 Filial og fabrik for belysningsproduktion etableres i Glostrup

1965 Filial etableres i Silkeborg

1966 Filial etableres i Frederikshavn

1967 Jacob Jørgensen afgår ved døden efter kort tids sygdom. Direktørerne Jørgen Borum og Class P. Ørssleff indtræder i direktionen sammen med direktør Harald Jørgensen

1967 Direktør Harald Jørgensen indtræder som formand for bestyrelsen i A/S Audiola

1968 Belysningsproduktionen udskilles af A/S Audiola til en selvstændig afdeling, ”Solar Armatur” i Nordisk Solar Compagni

1968 Sammen med andre el-grossister opretter Solar I/S El-Salg

1969 Solar fejrer den 17. maj firmaets 50-års jubilæum

1971 Solar erhverver aktiepost i Classen Schmidth Import A/S

1972 Produktionsselskabet A/S Audiola flyttes til nybygget fabrik i Vejen. Kolding-filialen flyttes fra Haderslevvej til Audiolas tidligere lokaler i Ågade.

1972 Direktør Harald Jørgensen indtræder som formand for bestyrelsen i A/S Nordisk Solar Compagni

1976 Solar erhverver aktiepost i Silcon Elektronik A/S, Kolding

1978 A/S Audiola og armaturvirksomhedens aktiviteter samles i datterselskabet A/S Solar Armaturproduktion, Vejen 

1979 Filial etableres i Farum

 

Direktion og bestyrelse:

Direktion: Direktør Harald P. Jørgensen, direktør Jørgen Borum og direktør Claes P. Ørssleff

Bestyrelse: Direktør Harald Jørgensen (formand), Direktør Jørgen Borum, Direktør Andreas Schou, Direktør Stener Færch, Direktør Kolding Købmandsskole Johannes Riis Pedersen