Der fejres med cigarer da distributionen af Solar-lampen er en realitet. Denne video viser, hvordan alle arbejder sammen i de forskellige filialer, da den populære glødepære levers og skal pakkes ud.
Dansk kapital sikrer dansk arbejde
Jacob Jørgensen, medstifter og hovedaktionær i Aktieselskabet Nordisk Solar Compagni, er i 1931 kendt som en af Koldings mest foretagsomme forretningsmænd. Han har på trods af efterkrigsårenes knaphed og begrænsninger op gennem 1920’erne formået at udvikle firmaet fra salg af elektriske målere til en betydende og anerkendt engrosforretning med salg af elektriske artikler og radioer til elinstallatører samt elektricitets- og forsyningsværker.
Den nu 40-årige købmand, konsul og fabrikant kaldes i erhvervsnetværket Kolding Fodsportsforening af 1915, for Solar Jørgensen eller bare ”Solaren”. Her lyder skudsmålet: ”Solaren går ikke bare i takt, ofte går han forandringsskabende foran i sit eget tempo og viser os, at han har viljen, modet og styrken til at gå fra ord til handling”.
Verdensomspændende krise får Jacob Jørgensen til at satse på dansk produktion af glødelamper
Det amerikanske aktiemarkeds sammenbrud og historiske børskrak den 29. oktober 1929 - efterfølgende kendt som ”sorte tirsdag” - breder sig hastigt til en verdensomspændende depression og økonomisk krise. Da krisen rammer Danmark i 1931, forsøger den danske regering at beskytte landets interesser ved at indføre øgede toldsatser og skærpede importrestriktioner.
Jacob Jørgensen ved, det kan lamme firmaets indkøb og salg af importerede varer og frygter især, at det vil ramme salget af glødelamper. Han får derfor straks bestyrelsens opbakning til at undersøge muligheden for at etablere en dansk glødelampeproduktion. Han ved, det vil tage tid at få sin egen produktion på plads og forhandler i den mellemliggende tid et stort indkøb på i alt 300.000 stk. Solar-glødelamper på plads med Nord Böhmischen Glühlampen Fabrik i Aussig i Tyskland.
Med selskabets største indkøb nogensinde sikrer Jacob Jørgensen sig tre ting: At den store mængde glødelamper produceres med Solar-mærket (private label), at firmaet opnår en konkurrencedygtig lav indkøbspris, og at leveringsevnen opretholdes, indtil en dansk fabrikation kan være klar til at tage over.
En trussel bliver vendt til en mulighed
I foråret 1931 begynder salget af ”Solar Lampen”. En modig men også spændt direktør kan sammen med sin bestyrelse glæde sig over, at salget på trods af årstiden går ovenud godt. I løbet af få dage bliver der solgt ca. 20.000 lamper.
Den eftertragtede lampe gør det muligt for Solar at få fodfæste i København. Ved bestyrelsesmødet den 8. juli 1931 meddeler Jacob Jørgensen, at der er indgået aftale med C.J. Jensen, Valkendorfsgade i København om, at firmaet stiller et salgskontor til rådighed. Herfra kan Solar lede salget på Sjælland, og mod en provision på 5% forpligter C.J. Jensen sig til at ekspedere varerne.
Skandinavisk Glødelampefabrik
To måneder senere kan den ihærdige Jacob Jørgensen offentliggøre, at Solar er gået ind i et joint venture-partnerskab med ingeniørfirmaet Due Petersen & Kryger, Svendborg med henblik på at etablere en dansk produktion af glødelamper i selskabet Skandinavisk Glødelampefabrik. Da maskiner og produktionsudstyr er indkøbt og kommet hjem fra Berlin, forventer han, at fabrikken står driftsklar i Svendborg i begyndelsen af 1932.
Spot Solar-skiltet på siden af en bygning her i Nykøbing Falsters gader
Storstilet markedsføring
Solar er lagerførende eneforhandler for Skandinavisk Glødelampefabrik og er dermed forpligtet til at stå for al salg og markedsføring gennem sit filialnet. For at fremme salget bedst mulig modtager Solar et årligt markedsføringstilskud på 10.000 kroner fra Skandinavisk Glødelampefabrik.
Reklamemæssigt bliver Solar Lampen fra begyndelsen knyttet tæt til foreningen Dansk Arbejdes logo. Overalt fra produktets indpakning over kataloger, annoncer, plakater, emaljeskilte, store udendørs lysskilte til et væld af reklamegaver bliver Solar Lampen markedsført sammen med temaet ”Dansk arbejde - Dansk kapital”.
Mindre end et år efter at Jacob Jørgensen foruroliges af den verdensomspændende krise og ser sin forretning truet af udefrakommende faktorer, toldbarrierer og importrestriktioner, kaster markedsføringen af den danske ”Solar Lampen” nu brandingmæssigt et lys over Nordisk Solar Compagni.
At Nordisk Solar Compagni formår at vokse og konsolidere sig i en tid, hvor andre har svært ved at følge med, gør at den foretagsomme forretningsmand endnu engang trækker positive overskrifter i både lokale og regionale aviser.
2.500 glødelamper om dagen
Det går stærkt. Solar Lampen bliver hurtig en populær og meget eftertragtet vare. Dagsproduktionen når allerede i 1932 op på 2.500 glødelamper.
Reklame fra 1939
I 1933 omdannes selskabet til et aktieselskab med Jacob Jørgensen som formand for bestyrelsen. Solar Lampen kommer til at betyde meget for Solars forretningsmæssige udvikling i 1930’erne, hvor nye filialer kommer til i Ålborg, København, Esbjerg og Odense.
Efter uundgåelig stagnation i krigsårene ophører produktionen af glødelamper i 1946, hvor Jacob Jørgensen sælger maskiner og råvarer til fabrikant Søren Madsen, Dansk Osram A/S.
Læs videre i næste kapitel der bliver bragt den 17. maj 2019, som er dagen, hvor Solar fylder 100 år.
Solar-katalog over elektriske artikler
Find mere information om Nordisk Solar Compagnis udvikling i 1930’erne ved at se de tilhørende film og læse de tilhørende faktabokse.
Kom med indenfor i vores hovedkvarter i Kolding tilbage i 1930'erne. Her ser vi Jacob Jørgensen på sit kontor samt de mange medarbejdere der fylder gangene og lageret i Kolding. Kasser og atter kasser af Solar-lampen opbevares og distribueres ud fra hovedkontoret og den separate lagerbygning.
Tag et kig bag kulisserne og se hvordan produktionen af Solar-lampen fandt sted. Både mænd og kvinder arbejdede i fabrikken hvor den populære glødepære blev produceret og testet. En skarp arbejdsplads med masser af glød.
I starten af trediverne bliver Danmark, arbejdsmarkedet og den danske økonomi ramt af krise. Store dele af det bærende erhverv, landbruget, nærmer sig et sammenbrud. Arbejdsmarkedet er låst fast, og en stor lockout truer med at lamme industriproduktionen samt bygge- og anlægssektoren.
Baggrunden er den økonomiske verdenskrise, der udspringer i det amerikanske aktiemarkeds sammenbrud den 29. oktober 1929, som efterfølgende bliver kendt som ”Sorte tirsdag”.
Børskrakket udløser en krise med hidtil uset dybde og varighed, og den forplanter sig hurtigt til en verdensomspændende depression. Den internationale handel bliver lammet og kapitalbevægelser stærkt hæmmet. Produktionen falder, og arbejdsløsheden vokser eksplosivt.
Hvert land vogter nidkært over egne interesser, lukker sig inde med toldmure og kontrol med kapitalbevægelser.
Krisen rammer Danmark med en vis forsinkelse i 1931. Indtil da har erhvervslivet profiteret på faldende priser på importerede råvarer. Men herefter bliver industri og handel på hjemmemarkedet mødt med øget konkurrence fra udenlandske varer.
Arbejdsløsheden når i 1932 op på 32 procent af de forsikrede. Det reelle arbejdsløshedstal er dog væsentligt højere, da en del mennesker, særligt i landdistrikterne, ikke er forsikret og derfor ikke en del af statistikken.
I Danmark afleder krisen blandt andet at valutacentralen etableres i januar 1932. Formålet er at kontrollere og regulere den danske import. Derudover opstår Landsforeningen Dansk Arbejde.
Kolding 1946
Personlige data:
Navn: Jacob Lauritz Jørgensen
Fødselsdato: Født den 17. januar 1891
Fødselssted: Sønderborg, der på det tidspunkt hører under Tyskland
Civilstand: Gift i 1918 med Marie Andersen, Vamdrup
Børn: Harald Preben Jørgensen (06.01.1918) og Edith Jørgensen (20.01.1920)
Adresse: Strandvejen 9 Kolding
Uddannelse og erhvervserfaring:
1905 – 1906 Skibsdreng på det tyske skoleskib Potosi
1906 – 1909 Uddannes til skibskonstruktør ved værfter i Flensborg og Eutin, Tyskland
1909 – 1910 Ansættelse hos Blom & Vos, Hamborg samt Hamborg Elektricitetsværk
1910 – 1912 Ansat som rejsende/målertekniker ved Solar Zähler Werke, Hamborg
01.02.1912 Indvandrer til Danmark og repræsenterer det engelske firma Solar Works
21.07.1913 Stifter og daglig leder af Solar Elektricitetsmaaleren v/ Pedersen & Jørgensen
17.05.1919 Medstifter og daglig leder af Nordisk Solar Compagni, Jernbanegade 19, Kolding
1919 – 1920 Borgerskab som købmand / Næringsbevis som fabrikant i Kolding
01.12.1924 Stifter og medejer af selskabet Dansk Målerværksted, Kolding
1926 – 1928 Formand for erhvervsnetværket Kolding Fodsportsforening af 1915
1927 Honorær tysk konsul i Kolding
1929 – 1933 Medlem af bestyrelsen for Kolding Sejlklub
23.12.1930 Adm. direktør i Aktieselskabet Nordisk Solar Compagni, Kolding
1931 Adm. direktør i Skandinavisk Glødelampefabrik, Kolding
1933 Bestyrelsesformand i A/S Skandinavisk Glødelampefabrik, Kolding
05.09.1934 Bestyrelsesformand i A/S Kolding Ridehus, Dyrhavevej, Kolding
11.05.1935 Dansk indfødsret og statsborgerskab
1938 Adm. direktør A/S Audiola Radio, Kolding
Personlige interesser og kvalifikationer:
Interesser: Elektricitetens udbredelse og de tilhørende forretningsmuligheder, skibe, sejlsport, heste og ridning
Sprog: Behersker dansk og tysk i skrift og tale
Købmand: Har udpræget sans for godt købmandskab, er innovativ og en igangsætter
Virksomhedens data:
Navn: Nordisk Solar Compagni A/S (NSC)
Grundlagt: 17. maj 1919 i Kolding
Stiftere: Jacob Jørgensen og Herluf Sørensen
Adresse: Haderslevgade 25, Kolding
Idegrundlag: Fabrikation og handel, elektriske artikler og radio en gros
Vigtige hændelser:
17.05.1919 Interessentselskabet Nordisk Solar Compagni ved Jørgensen og Sørensen stiftes på Rendebanen 6, Kolding
1923 Virksomheden flytter til Haderslevgade 21-23, Kolding
1924 Måleraktiviteterne udskilles i selskabet Dansk Målerværksted, Kolding
1925 Radioproduktion etableres under navnet Audiola Radio i Kolding
1926 Rørcentralen ved havnen i Kolding
1928 NSC køber en del af ejendommen, Haderslevgade 21-23 i Kolding
1929 Filialer i Aarhus og Nykøbing Falster
1929 Eksport af Audiola-radioapparater og radiomateriel
1930 NSC omdannes til Aktieselskabet Nordisk Solar Compagni
1930 Filial Kattesundet 21, Aalborg
1931 Skandinavisk Glødelampefabrik
1931 Salgsafdeling i Valkendorfsgade, København
1936 Filialer i Esbjerg 01.05 og København 01.06
1938 Audiola omdannes til Aktieselskabet Audiola Radio
1938 NSC køber ejendommen Haderslevvej 25, Kolding
Direktion og bestyrelse:
Direktion: Direktør, Konsul Jacob Lauritz Jørgensen
Bestyrelse: Savværksejer Niels Jeppe Albinus Juhl, Kolding. Købmand Carlo Herluf Verner Sørensen, Kolding