Erhvervseventyret begynder
Kapitel 1: 1912 - 1919
Ambitiøs iværksætter flytter til Kolding
Som 21-årig flytter Jacob Jørgensen i februar 1912 til Kolding for at blive selvstændig købmand. Han er målrettet, har set det potentielt store marked for målere og satser på at blive nordisk importør af halvfabrikerede målerdele fra det engelske firma Solar Works.
Nordisk Solar Compagni
Kapitel 2: 1919 - 1925
Kapitalstærke og fremsynede forretningsfolk etablerer ny virksomhed i Kolding
Jacob Jørgensen sælger 16. maj 1919 Solar- målerværksted og dets produktionsfaciliteter på Rendebanen til Kolding Elektricitetsværk. Den driftige 28-årige forretningsmand vil geninvestere den nyerhvervede kapital i sin fremtid og hviler ikke på laurbærrene.
Audiola Radio
Kapitel 3: 1925-1930:
Travl Kolding-virksomhed etablerer dansk radioproduktion
Jacob Jørgensen har med skærpet opmærksomhed fulgt med i, hvordan befolkningens interesse for radiomodtagelse er steget siden de første prøveudsendelser i 1923. Og da en række statslige radiostationer med BBC i Storbritannien i spidsen bliver etableret i Europa, er den forudseende købmand ikke i tvivl om, at radiofonien vil trænge frem som et elektronisk massemedie.
Solar lampen
Kapitel 4: 1931-1946:
Dansk kapital sikrer dansk arbejde
Jacob Jørgensen, medstifter og hovedaktionær i Aktieselskabet Nordisk Solar Compagni, er i 1931 kendt som en af Koldings mest foretagsomme forretningsmænd. Han har på trods af efterkrigsårenes knaphed og begrænsninger op gennem 1920’erne formået at udvikle firmaet fra salg af elektriske målere til en betydende og anerkendt engrosforretning med salg af elektriske artikler og radioer til elinstallatører samt elektricitets- og forsyningsværker.
Mere end radioproduktion
Kapitel 5: 1942 - 1962:
Audiola springer ud som konglomerat
Radiogiganten Audiola i Kolding vil mere end at producere radioer og grammofoner. Virksomheden, der er datterselskab af Nordisk Solar Compagni, jagter intensivt nye forretningsområder.
Lamper til hele landet
Kapitel 6: 1949-1998
Audiola omstiller til udvikling og produktion af elmateriel og belysning
Efter mere end 30 års radioproduktion beslutter Audiola i Kolding at udfase produktionen af radioer og grammofoner. Virksomheden investerer i afviklingsfasen op gennem 1950’erne, og er fokuseret på at omstille forretningsområdet til udvikling og produktion af elmontagemateriel og belysning.
Generationsskifte på vej
Kapitel 7: 1961-1980
Nordisk Solars grundlægger Jacob Jørgensen, udnævner direktører og kører næste generation i stilling.
Den foretagsomme adm. direktør Jacob Jørgensen, er som købmand, fabrikant, rederiejer, bygherre og ejendomsbesidder kendt og respekteret i det danske erhvervsliv.
Den digitale æra begynder
Kapitel 8: 1978-1989
Produkter, viden og løsninger til håndværk og industri
Solar, Danmarks største el-grossist, lytter til tidens stemmegaffel og slår, med investeringer og kompetenceløft, takten an til en ny dagsorden for den danske el-branche.
Udvider i Europa
Kapitel 9: 1989-2004
Nordisk Solar Compagni tager hul på pengetank
Solar indleder den ventede ekspansion i udlandet, som koncernen har forberedt siden oprettelsen af datterselskabet Solar International A/S i oktober 1987. Det første opkøb foretages i Sverige i 1989.
Effektivisering i fokus
Kapitel 10: 2005-2014
Solar sætter fokus på konsolidering og effektivisering
Efter næsten to årtier med hastig vækst, både organisk og gennem opkøb, stiller Solar i 2006, med nytiltrådte koncerndirektør Flemming H Tomdrup i spidsen, skarp fokus på forretningsmæssig konsolidering.
En transformation
Kapitel 11: 2014-2017
Solar udvikler sig til en digital sourcing- og servicevirksomhed
Ansættelse af en ny CEO i 2014 betyder et markant strategiskifte og en ændret identitet for Solar. Med ansættelsen af Anders Wilhjelm som ny CEO går Solar fra at være en produktorienteret virksomhed til i højere grad at være en serviceorienteret virksomhed.
Solar fokuserer på kerneforretningen og konceptsalg
Kapitel 12: 2017 - i dag
I 2017 udnævnes den danske landedirektør til CEO, og det betyder øget fokus på kerneforretningen og konceptsalg.
Med ansættelse af Jens Andersen som ny CEO i 2017 øger Solar sit fokus på kerneforretningen. Der bliver udpeget tre strategiske fokusområder, som skal understøtte de finansielle mål frem mod 2020. Fokusområderne er: Strategiske leverandører, industrifokus og operational excellence.