Lamper til hele landet

Audiola omstiller til udvikling og produktion af elmateriel og belysning
Efter mere end 30 års radioproduktion beslutter Audiola i Kolding at udfase produktionen af radioer og grammofoner. Virksomheden investerer i afviklingsfasen op gennem 1950’erne, og fokuserer på at omstille forretningsområdet til udvikling og produktion af elmontagemateriel og belysning. A/S Audiola Radio ændrer navn til produktionsselskabet A/S Audiola, og som en væsentlig del af strategien rykker Audiola i 1961 ind i de moderne fabriksfaciliteter - Fabriksgården i Kolding. Omstillingen, der begyndte årene før, tager fart og en ny produktionsmæssig æra begynder. 

Jacob Jørgensen tillader fra sin formandspost i A/S Audiola ingen slinger i valsen. Strategien og retningslinjerne udstikkes tydeligt og er ikke til at tage fejl af; Audiola skal være innovativ og værdiskabende inden for sit felt. Det skal opnås ved at være produktionsteknisk på forkant i anvendelsen af de nyeste produktionsteknologier og med en markedsnær organisation, være dygtige til at forudse markedets behov - både på hjemmemarkedet og på de efterhånden mange eksportmarkeder.  

I løbet af få år er det ikke længere udelukkende bakelitpresser, der står på rad og række i Audiolas fabrikshaller. Nye råmaterialer og produktionsmetoder tages i brug, og allerede i starten af 60’erne spytter maskinerne færdig-sprøjtestøbte plasticemner med bakkelit-indsatser til væg- og loftsarmaturer ud. 

I foråret 1962 opnår Audiola stor anerkendelse og international bevågenhed på EURO-plastudstillingen i Paris, da virksomheden modtager det nystiftede Du Pont-verdensdiplom for som første fabrik i verden at anvende det plastlignende kunststof ”Delrin Acetal Resin” i produktionen.  

Audiola udvikler på rekordtid et omfangsrigt egenproduceret el-materielprogram, bestående af bl.a. fatninger, samlemuffer, forskruninger og pakdåser, håndlamper, væg- og loftsarmaturer og snorpendler, elhegn, mastehætter og kabelbakker. Alle produkter forsynes med NSC-logo. Nordisk Solar Compagni udgiver i 1964 katalogerne ”NSC el-materiel” og ”NSC Kanalsystem”.

Fra lampeforhandler til lampeproducent
Ligesom Jacob Jørgensen og Audiola spillede en stor rolle for engrosforretningens salg af radioer og elektrisk materiel, kommer hans søn Harald Jørgensen og Audiola til at spille en betydende rolle for Nordisk Solar Compagnis mangeårige lampeproduktion og salg af designklassikere inden for belysning til private samt den senere satsning på industriel- og udendørsbelysning. 

I slutningen af 40’erne forhandler Solar udelukkende andres lamper og har indrettet lampeudstillinger i Borgen på Haderslevvej samt i de to store filialer i Aarhus og København. Den 30-årige Harald Jørgensen, der har en stor interesse og viden om lamper, er underdirektør med prokura og har ansvaret for Nordisk Solars københavnske forretninger. Han får løbende et større ansvar, ikke mindst efter hans far, Jacob Jørgensen, dør i 1967.

Harald Jørgensen slår til lyd for, at Nordisk Solar Compagni skal skabe et eftertragtet lampeprogram i samarbejde med anerkendte arkitekter og designere. I forsøg herpå bestiller han i 1949 den senere så populære Tivoli-lampe hos arkitekten Jørn Utzon.  

En skitse af Utzons Tivoli-lampe

Tivoli-lampen bliver hurtig en ”sællert”, og den unge Harald Jørgensen får overdraget ansvaret for at udvikle lampeproduktionen - dog på den betingelse at det skal gøres i Audiola, og at der kun må optages eller produceres lamper, der også kan eksporteres.

Harald Jørgensen er klar over, at det vil blive en årelang opgave og vælger at sætte ind på to områder:

1: Belysningsstrikkeriet
Med sit organisatoriske talent sammensætter han et hold af belysningskyndige medarbejdere, og så begynder han at udnytte Audiolas eksisterende program af bakelitfatninger og øvrige belysningsartikler til et projekt, der hurtig bliver døbt Belysningsstrikkeriet.     

Ud fra filosofien at en fatning faktisk i sin simpleste form er en belysning, består ”strikkeriet” i, at lager-folk til fyraften får en rulle ledning samt fatninger og nipler med hjem for montering i løbet af aftenen.  Samtidig får det belysningskyndige hold opgaven med at udvælge og indkøbe glas og metalskærme. En mindre montageafdeling etableres på 1. sal, og fremstilling af belysning skydes i gang.  

Et spændende program bliver sammensat. Den svenske glasproducent Flygfors leverer flerfarvede glas og metalskærmene kommer fra virksomheden Domus, der ejes af en af Harald Jørgensens gode venner.

Lampeprogrammet bliver en kæmpesucces på Hannover-messen, hvor Nordisk Solar deltager første gang i 1956. Der indgås agent-og eksportaftale med nye samarbejdspartnere i USA, Canada og Japan.

2: Anerkendte arkitekter og designere
Parallelt med at Belysningsstrikkeriet bliver skudt i gang, arbejder Harald Jørgensen ihærdigt med at udvide samarbejdet med anerkendte arkitekter og designere. Målet er klart: Succesen med Utzon og Tivoli-lampen skal gentages.

Harald Jørgensen er bevidst om at, hvis Nordisk Solar fremadrettet skal forbindes med belysningsmæssige design-ikoner, må han satse på det kvalitative og finde de førende arkitekter og designere og ikke forhaste sig. 

Verona af Sven Middelboe

I løbet af en kort årrække lykkes det ham, foruden Jørn Utzon, at få Acton Bjørn, Sigvard Bernadotte, Max Brüel og Jørgen Høj med ombord. Han fastansætter samtidig Sven Middelboe som Solars egen arkitekt.

At samarbejdet hurtig bærer frugt ses i det første ”Solar Armatur – belysningskatalog”, som Nordisk Solar Compagni bringer på markedet i 1957. De fornemme lamper illustreres ensartet, stilrent og under hver illustration angives arkitektens navn.

Interessen for de eksklusive lamper er stor. Salget vokser og breder sig hurtig til eksportmarkederne. Det er en stolt Harald Jørgensen, der kan læne sig tilbage. 

Næste kapitel i Solar historie bringes i juli 2019.